Global svindelpakke

Eksempel på et par briller:

• Stel: fremstillet i Kina.
• Bøjler: samlet i Argentina.
• Glas: indsat i Canada.
• Slutmontering, tests, tilpasning: i Polen.

Og nu spørgsmålet:
Hvor betragtes disse briller som fremstillet?

Ifølge internationale handelsregler – såsom EU-toldkodeksen eller WTO-retningslinjerne – betragtes landet som oprindelsesland, hvor den sidste økonomisk væsentlige forarbejdning finder sted.

I dette tilfælde ville det sandsynligvis være Polen, hvis:

• den sidste substansielle ændring finder sted der (f.eks. justering eller individualisering),
• brillen gøres klar til brug der (kvalitetssikring),
• og disse arbejder går ud over ren logistik eller minimal forarbejdning.

Hvis aktiviteterne i Polen dog kun er overfladiske eller sekundære, kunne Canada eller endda Kina betragtes som oprindelsesland – afhængigt af vurderingen fra toldmyndigheden.

Vigtigt at vide:

• Angivelsen "Made in" er underlagt nationale bestemmelser. I EU er "Made in Germany" f.eks. ikke klart reguleret, men fortolkes ofte efter oprindelsesprincippet.
• Til toldformål (f.eks. importafgifter) er oprindelsen afgørende – og skal kunne dokumenteres.
• Virksomheder bør udarbejde oprindelsescertifikater, f.eks. gennem leverandærklæringer eller et EUR.1-dokument.

Og her ligger problemet:

Hvad der står på etiketten, er ofte ikke hele sandheden. Det afspejler ikke sjældent komplekse forsyningskæder, økonomiske interesser – og fleksible fortolkninger af regler.

Sammenfattet kan man sige:

Denne brille er et paradeeksempel på årets globale svindelpakke:

Verdensomspændende produceret, sammensat i etaper, mærket efter regelværk – for forbrugerne næsten umuligt at gennemskue.

Hvem „Made in“ læser, tænker på klar oprindelse.

Virkeligheden? Et puslespil af fire kontinenter – med en etiket, der lover meget, men afslører lidt. Hvad mener du om det?

Ofte stillede spørgsmål